BESTIL INDEN KL. 15:00 FOR LEVERING TIL FØLGENDE HVERDAG (Faste leveringsdage)
+45 43 96 16 05       Dag-til-dag-levering       God gammeldags service

Vilkår og betingelser

SJØBECK ØL OG VAND A/S
Korsdalsvej 113,
2610 Rødovre
CVR: 27120377
Mail: post@sjobeck.dk
Telefon: +45 4396 1605

Aldersgrænse for køb af alkohol i Danmark:

Salg af varer hos SJØBECK ØL OG VAND A/S sker i henhold til gældende dansk lovgivning, "lov nr. 213 af 31. marts 2014 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år", §2 og dertilhørende. Herfra lovgives det at personer skal være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alholvolumenprocent på 16,5% eller derover og være fyldt 16 år for at købe drikkevarer med en alholvolumenprocent der er lavere end 16,5%.

Ved gennemførelse af ordre erklærer kunden sig bekendt med det gældende forbud.

BESTILLING

Bestilling via Sjobeck.dk forudsætter et gældende kundenummer hos Sjøbeck Øl og Vand A/S.
Ved oprettelse af kundenummer fastsættes betalingsform og frist.

Kunden kan betale med én af følgende muligheder:

Leverandør Service
EAN
Bankoverførsel
Kontant
Dankort, Visa/Dankort, Mastercard og VISA Electron.

Betalingen foretages jf. forudgående aftale om betaling.

PRISER

Alle priser på sjobeck.dk er ekskl. moms og pant. Pant vil blive tilføjet kurven, når varen ligges deri.
Alle afgifter er inkluderet i prisen.

For levering skal en af følgende kriterier opfyldes:

  • Køb af spiritus for minimum kr. 3000,00 eks. moms.
  • Køb af øvrige produkter for minimum kr. 1500,00 eks. moms.

Kampagnetilbud er kun gældende til levering hos vores faste kunder, samt ved afhentning på vores lager. Der ydes ikke returret på kampagnetilbud, ligesom at de ikke leveres til arrangementer.

BETALING

Alle fakturaer skal betales senest på den på fakturaerne angivne betalingsdato.

Ved forsinket betaling, har vi ret til at opkræve renter fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker, og i øvrigt i henhold til rentelovens bestemmelser.

Vi har endvidere i overensstemmelse med rentelovens regler ret til at opkræve rykkergebyrer, inkassogebyr og kompensationsgebyr ved for sen betaling.

Endeligt forbeholder vi os ret til at spærre en kundes konto, ved overskreden betaling.

Hvis et udestående ikke indfries efter fremsendte rykkermeddelelse, vil kravet videresendes til inkasso og kreditadvarsel afsendes til branche-kollegaer.

PANT

SJØBECK ØL OG VAND A/S sælger pant-belagte varer. Køber du en pant-belagt vare, vil panten fremgå af din kurv og være udspecificeret separat på din endelig faktura.

Aflevering og returnering af tomt pantbelagt emballage modtages kun hos SJØBECK ØL OG VAND A/S mod forudgående aftale og tilbagebetales i danske kroner jf. de til enhver tid gældende pantsatser hos Dansk Retursystem.

Vi behandler kun pant fra faste kunder.

FRAGT & LEVERING

Vi leverer varer med vores eget netværk af lastbiler i hele vores leveringsområde.

Ønskes der levering udenfor vores leveringsområde, er dette muligt via fragtmand. 
Dette kan arrangeres ved at kontakte os for nærmere aftale. Priser afhænger af lokation.